Vi har haft mange professionelle fotografer, entusiaster og billedkunstnere i mentorforløb. Det er ret fantastisk at få lov til at stå på sidelinjen og være med i processen for at finde ud af, hvilke billeder, der betyder noget og hvordan de kan realiseres, så du når i mål.
Mangler du nogen at snakke fotografi med?
Det kan være at du har det som mange andre fotografer, at du synes du er meget alene med dit fotografi. Det er svært at få oprigtig og konstruktiv kritik, svært at vide om du gør det som bringer dig videre og svært hele tiden at holde dig selv motiveret.
Du har drømmen om at udvikle dig, blive bedre, ændre retning. Men hvordan? Hvad skal du gøre?
Det er til dig vi har lavet dette mentorforløb. Dig som trænger til støtte, retning og kompetent ærlig feedback i forhold til de mål du har.
Sparring om alt det som du har behov for.
Et mentorforløb er helt personligt og vi coacher dig på de emner som er vigtige i lige præcis din udvikling. Med vores lange kombinerede erfaring fra arbejde med både personligt og kommercielt fotografi, er vi rustet til at støtte dig hele vejen.
Så uanset om du skal have hjælp til billedudvælgelse, proces og metode, evaluering af dit arbejde, hvordan du sammensætter en portfolio, eller har lavpraktiske spørgsmål om billedbehandling og fotografisk teknik, så får du altid kompetent vejledning og konkrete anvisninger, så du hele tiden er i god proces.