Certified Portrait Photographer
Certified Portrait Photographer

Danmarks førende uddannelse i portrætfotografi - 3 pladser tilbage!

3. marts starter næste hold på vores eftertragtede uddannelse: Certified Portrait Photographer.

Skal du med på rejsen, udvikle dig selv og dit fotografi og på et år rykke dig mere end du nogensinde har gjort før?  

Fotografisk teknik er uden betydning, hvis dine billeder mangler personlighed og nerve.

Certified Portrait Photographer er uddannelsen, hvor du får hele pakken og opnår en helt ny forståelse for fotografiet som sprog – og udvikler din egen stemme. Samtidig med, at du rent faktisk får værktøjerne til at lave de billeder, du drømmer om.

Over et år bliver du, som en del af et lille eksklusivt hold, indviet i alle vores professionelle hemmeligheder – herunder vores helt specielle arbejde med personinstruktion, som er et revolutionerende værktøj til at skabe nærvær og intensitet i portrættet.  

Du kommer til at beherske en række belysningsteknikker i studie og på location, og du får helt styr på, hvordan du arbejder hurtigt og effektivt i Photoshop.

Efter du har gennemført Certified Portrait Photographer, er der mulighed for at tage overbygningen Master in Photography, hvor vi arbejder med, hvordan du kan realisere et længerevarende personligt projekt.

Certified Portrait Photographer er kort sagt den bedste investering, du kan give dig selv som fotograf!

Uddannelsen begynder d. 3. marts 2023.

Vi tager en uforpligtende snak med alle interesserede, for at være sikre på, at vi er et godt match.

Antal deltagere
12
Hvornår

marts 2023 - februar 2024

Alle datoer
Hvor

Kigkurren 8G, 3.th

2300 København S

Pris

Særtilbud med over 50% rabat til 49.500 kr. + moms.

Deltager krav
Praktisk information

Spørgsmål:

Har du spørgsmål til Certified Portrait Photographer eller er i tvivl, om det er noget for dig, så ring endelig på 26 84 40 43 eller skrive en mail på mail@helgatheilgaard.dk.

Vi tager en uforpligtende snak med alle interesserede, for at være sikre på, at vi er et godt match.

Tilskud og betaling

HER ER HVAD DU FÅR

• Certified Portrait Photographer (69.799,-)

26 fulde undervisningsdage i vores skønne atelier på Islands Brygge med to top professionelle og dedikere undervisere over et helt år

• Online undervisningsmateriale (9.997,-)

Du får afgang til online undervisningsmateriale på vores medlemsside i form af videoer, opgaver, litteratur og inspirationsmateriale til evigt eje

• 6 individuelle online session (11.999,-)

6 gange i løbet af det år, du går hos os får du 1 times individuel online session med sparing og evaluering af dit arbejde

• 6 online livekald (2.997,-)

Vi tjekker ind til et samlet gruppekald 6 gange i løbet af året, så hvis du har nogle spørgsmål har du mulighed for at stille dem

• 12 statuskald (2.497,-)

En gang om måneden har vi et kort status kald, hvor vi laver status og evaluering

• 4 ugers online forløb i personsinstruktion med ugentlige mentor livekald (11.997,-)

Undervisningen i personinstruktion følges op af et fire ugers intensivt online forløb, der sikrer du får forankret dine metoder og proces

• Lukket FB gruppe (1.497,-)

Du får også adgang til vores lukkede netværksgruppe. Så du kommer altså også ind i en gruppe, der kan inspirere dig, motiverer dig og hjælpe dig i løbet af din rejse. Og vi er selvfølgelig også derinde og kan svare på dine spørgsmål.

• Billedplatform (1.995,-)

I forbindelse med undervisningen får du adgang til vores billedplatform, hvor du løbende uploader dit arbejde og har overblik over din proces.

• Gæstelærer og foredragsholdere (1.716,-)

Vi inviterer en række af branchens dygtigste personer ind til at fortælle om deres arbejde, undervise i deres metoder og inspirere dig til at gå nye veje med dit fotografi.

SAMLET VÆRDI I ALT KR. 114.494 + MOMS

SÆRTILBUD OVER 50% RABAT!

1 RATE À KR. 49.500 + MOMS

Eller betal over:

2 rater betales i 2022/2023 eller i 2023/2024 à kr. 24.750 + moms

6 månedlige rater à kr. 8.250 + moms

12 månedlige rater à kr. 4.125 + moms

Sidste tilmeldingsfrist senest 1. februar 2023 eller så længe der er ledige pladser!

OBS! 5 ledige pladser tilbage!

Prisen inkluderer kursusafgift, undervisning af to fotografer, lækker frokost på workshopdage med salater og sandwich, eftermiddagssnack, vand, kaffe og the

CERTIFIED PORTRAIT PHOTOGRAPHER
ER MÅLRETTET DIG SOM…

  • Er uddannet fotojournalist, pressefotograf eller fagfotograf
  • Er ung spirende fotograf -der er vild med at eksperimentere og undersøge det portrætfotografiske felt
  • Er professionel fotograf – som vi lære at fotografere personlige portrætter, der brænder igennem og sælger dig til de kunder, du gerne vil have fat i
  • Er nyuddannet fotograf – og brug for at blive knivskarp til at fotografere portrætter
  • Har planer om at starte som selvstændig – og ønsker at have fundamentet i orden fra dag ét
  • Er kørt fast i dit fotografi – og alt for ofte oplever en blokering, når du skal fotografere mennesker

ALT DETTE LÆRER DU PÅ UDDANNELSEN:

Lær at mestre personinstruktion:
Med Helga Theilgaards revolutionerende og helt unikke metode til personinstruktion bliver du i stand til at skabe portrætter med ekstremt nærvær og præcis den stemning, du ønsker.

Behersk lysets magi:
Du lærer, hvordan du med lys nøjagtig kan skabe den stemning og det udtryk, du ønsker. Efter dette år vil du ikke længere være i tvivl om, hvordan du skal bruge studielys.

Komposition og posering af et menneske:
Du får en gang for alle styr på, hvordan du arbejder med komposition i forhold til ansigtsform og kropsbygning samt lærer hvilke poseringer som virker.

Bliv indviet i scenografi og iscenesættelse:
Vi arbejder med kulisser, rum, kostumer og rekvisitter, som en nødvendig del af din fotografiske stil og personlige fortælling.

Billedbehandlerens ‘hemmelige’ tricks:
Du lærer at mestre de samme teknikker og værktøjer, som nogle af Danmarks bedste billedbehandlere bruger hver dag.

Arbejde hurtigt med det perfekte workflow:
Du får værktøjer til at arbejde med et struktureret teknisk workflow fra kameraopsætning, lys, rawkonvertering og billedbehandling.

Modul 1
DIT FUNDAMENT
DIT FUNDAMENT

Vi begynder med at give dig en introduktion til de mange forskellige teknikker og værktøjer, du skal lære at mestre indenfor personinstruktion, billedforståelse, iscenesættelse, belysningsteknikker, komposition og billedbehandling. Værktøjer, som vi kommer til at arbejde med på uddannelsen, og som er helt afgørende at mestre, for at opnå et solidt fundament for dit portrætfotografi.

I dette modul øger vi også din bevidsthed i at se og din måde at tage portrætter på. Og vi ser på, hvorfor portrætfotografiet er på top 1-listen over de absolut vigtigste discipliner, du skal mestre som professionel fotograf.

Vi præsenterer en række oplæg og diskussioner omkring fotografiet som kunst taler om, hvordan psykologiske og sociale mekanismer er afgørende for vores billedopfattelse,  og viser en række eksempler på fotografer, der har arbejdet med et personligt udtryk igennem deres fotografi.

Vi skal arbejde med komposition som et væsentligt element, når vi skal portrættere et andet menneske i forhold til ansigtsform, kropsbygning, posering og portrættets psykologiske natur. Vi tager udgangspunkt i to faser, som underbygger portrættet:

Den kompositoriske fase – her arbejder vi med komposition som form, og hvordan du placerer disse former indenfor billedrammen.

Den psykologiske fase – her stiller vi skarpt på portrættets betydning, følelser og personlighed.

Derudover dykker vi ned i billedbehandlingens forunderlige verden, og du bliver introduceret til det specielle workflow, som er grundlaget for, at du kan lave færdige billeder på topniveau. Hurtigt og præcist. Vi ser på de psykologiske påvirkninger i forhold til farver, lys og opfattelse af billeder.

Vi har hele tiden fokus på, hvad du vil fortælle med dit fotografi, og hvordan du når hele vejen fra optagelse til færdigt billede.

Ud over et solidt fundament giver modul 1 dig også et detaljeret overblik over, hvad du kan forvente af den rejse, DU nu bevæger dig ud på. Hvad de enkelte moduler gemmer på – og hvordan du får det maksimale udbytte af uddannelsen. Og så får du naturligvis også mulighed for at møde og få input fra de øvrige ‘Certified’-aspiranter.

I dette modul bliver du bl.a. trænet i:

• Hvordan du bliver mere bevidst i arbejdet med at portrættere et menneske

• Metoder til at arbejde med portrættets psykologiske natur

• Kompositorisk opbygning af billedets form og idé

• Posering og iscenesættelse af et menneske

• Perception i forhold til psykologisk påvirkning

• Introduktion til belysningsteknikker

• Billedbehandling og arbejdet med stil og udtryk

• Fortælling, æstetik og billedforståelse

• Praktisk fotografering, øvelser og opgaver undervejs

MODUL 2
LYS OG BILLEDBEHANDLING
LYS OG BILLEDBEHANDLING

I modul 2 fokuserer vi på at arbejde med lysets magi. Ud fra en række visuelle referencer opbygger vi lyset fra bunden, så du får forståelsen for, hvordan du konkret skal gribe det an, når du arbejder med lamper i studiet. Du lærer om det formgivende lys, lysretninger, belysningskontrast og toneseparation, så du kan træffe en række bevidste valg i forhold til at skabe din fortælling, definere din persons karakter og udtrykke din personlige fotografiske stil.

Du bliver desuden introduceret til en række mere avancerede lys set-up og effekter i studiet. Vi skal arbejde med dagslys og sætter et studie op udendørs, hvor vi viser dig, hvordan du bruger direkte sollys, skygger og balancering af lys for at opnå det ønskede resultat. Derudover arbejder vi med flash/dagslys og mobilt lys til on-location fotografering, så du opnår en række forskellige belysningsteknikker til at lave det portræt du drømmer om.

Du vil i dette modul stifte bekendtskab med billedbehandlerens tricks og teknikker til at levere portrætter på absolut topniveau.

Vi går helt i dybden med selektive farvejusteringer, retouchering og efterkopiering, og du lærer, hvordan du opsætter og bruger din Wacom og værktøjerne i Photoshop for maksimal effektivitet og  præcision, når du efterbehandler dine portrætter. Du lærer teknikker til afmaskning af elementer i dit billede, herunder hår, tøj og baggrunde.

Med udgangspunkt i de optagelser du laver i dette modul, får du vejledning i, hvordan du kan fremhæve og forfine dit udtryk, så det underbygger portrættet og dit personlige udtryk som fotograf.

Vi udvikler metoderne i din billedbehandling og arbejder med avanceret farvejustering i efterbehandlingen af dine portrætter. Hvordan du justerer farverne ud fra en givet lyssætning for at opnå det bedst mulige resultat og vigtigheden af at balancere de ulige elementer i billedet.

I dette modul bliver du bl.a. trænet i:

• Lysets magi med beherskelse af lysets udtryk, fortælling og stemning

• Større lys set-up og effekter i studiet

• On-location fotografering med mobilt lys

• Avanceret farvejustering og retouchering

• Udvikling af stil og look

• Avanceret opsætning og brug af Wacom

• Fortælling, æstetik og billedeforståelse

• Praktisk fotografering, øvelser og opgaver undervejs

MODUL 3
PERSONINSTRUKTION
PERSONINSTRUKTION

I modul 3 graver vi os ned i personinstruktion, så du bliver personligt udfordret og klædt på til at arbejde med de psykologiske aspekter i portrætfotografi – både i forhold til dig selv og dine kunder.

Vi arbejder med det emotionelle univers, og hvordan du dirigerer et andet menneske ind i forskellige følelsesmæssige rum og tilstande. Du får en række metoder til, hvordan du udnytter flow og moment og kommer derhen, hvor udtrykket mærkes ægte og vedkommende.

Vi fokuserer på de personlige blokeringer, du som fotograf kan opleve undervejs i en fotografering, og giver dig metoder til, hvordan du får slået hul på dette. Du vil undervejs få stillet en række øvelser og opgaver, så du får mulighed for selv at fotografere og prøve de forskellige metoder af i praksis. Du får naturligvis feedback på din proces og dine portrætter undervejs.

I Photoshop arbejder vi videre med overvejelserne i forhold til din personinstruktion, lys, form og stil. Men også hvordan du underbygger din fortælling og din oplevelse af det menneske, du har portrætteret med en række metoder i din efterbehandling af dine portrætter. I dette modul bliver du bl.a. trænet i:

• Bevidstgørelse i arbejdet med at portrættere et menneske

• Metoder til personinstruktion og arbejdet med portrættets psykologiske natur

• Psykologiske aspekter og triggers

• Redskaber til det emotionelle rum og tilstande

• Personlige udfordringer og barrierer

• Ansigtsform, kropsbygning og poseringer

• Efterarbejde i Photoshop ifh til at underbygge det psykologiske aspekt

• Fortælling, æstetik og billedforståelse

• Praktisk fotografering, øvelser og opgaver undervejs

MODUL 4
SCENOGRAFI OG ISCENESÆTTELSE
SCENOGRAFI OG ISCENESÆTTELSE

I modul 4 fokuserer vi på at arbejde med den visuelle udformning af dit fotografi med rekvisitter, rum, dekorationer og kostumer. Vi arbejder med, hvordan din lyssætning kan underbygge den scene, du opbygger, og hvordan du arbejder som historiefortæller. Modulet giver dig en bredere, dybere og rigere proces i din idéudvikling og redskaber til at styrke din visuelle fortælling med innovative og professionelle fotografier som resultat. Med udgangspunkt i scenografi og iscenesættelse bliver du også introduceret til make-up og styling, og hvordan du allerede fra begyndelsen af din idéudvikling kan indtænke det i dit færdige portræt.

I dette modul inviterer vi en af de bedste danske scenografer, vi har i Danmark på besøg, så du kan lære scenografi og iscenesættelse fra en af de allerdygtigste i branchen.

I dette modul bliver du bl.a. trænet i:

• Forståelse af rum og scenografi

• Viden om rekvisitter og dekorationer

• Brug af kostumer og tøj

• Forskellige udtryk i styling og make-up

• Styrkelse af din kreativitet

• Skabe overblik og struktur i processen

• Udvikling af det visuelle udtryk i dit fotografi

• Øvelser og opgaver undervejs

Modul 5
CERTIFICERING
CERTIFICERING

Vi afslutter uddannelsen med en certificering, der giver dig mulighed for at få papir på og markedsføre dig med, at du er Certified Portrait Photographer.

Prøven er tredelt – og består af:

• En afgangsopgave

• En online certificeringstest

• Vurdering af indsats, opgaver og udvikling i løbet af året

Du skal bestå alle tre dele for at opnå din certificering.

Det siger deltagere fra tidligere workshops
På eliteniveau
Det er på et eliteniveau. Det har ikke været under det, jeg har oplevet på akademiet – det har det bestemt ikke. Det er jo en stor, stor tilfredsstillelse, fordi jeg havde nogle mål, da jeg startede, men jeg har da ikke turde tro på, at det sådan kunne lade sig gøre, sådan helt ud og hele vejen igennem.
Carsten Krogstrup
Billedkunstner
En kæmpe værdi for min virksomhed
Det har været spændende for mig at starte på uddannelsen og gå på et hold med kreativt fokus. I min hverdag som freelancer er jeg meget alene, og det har været godt at indgå i et kreativt samlende miljø over en længere periode med kompetent undervisning. Jeg føler mig bedre rustet til min hverdag som freelancefotograf, og det har en kæmpe værdi for min virksomhed.
Cæciliie Philipa Vibe Pedersen
fotojournalist
Udfordret kreativt og følelsesmæssigt
Det har været en utrolig lærerig uddannelse, hvor jeg er blevet udfordret både kreativt og følelsesmæssigt på, hvordan jeg oplever, skaber og tænker fotografi. Hvis du elsker og brænder for fotografi, for at blive udfordret, for at skabe billeder med en historie og mening, og for at få undervisning, der er på et højt og seriøst niveau, skal du tilmelde dig en workshop.
Linea Hansen Høiby
fotograf
Har løftet mit fotografiske arbejde et niveau eller to
Helga som underviser er enormt dynamisk og imødekommende, men også med en god kant. Man får ikke lov til at hvile på laurbærbladene og kommer ud af sin komfortzone. Jeg har fået mange nye værktøjer til at fotografere, og nu føler jeg, at jeg kan portrættere hvem som helst
Simon Skipper
Fotojournalist
Der findes ikke noget tilsvarende
Uddannelsen har på én gang været spændende, provokerende og grænseoverskridende, men ikke mindst meget, meget lærerig. Det er et år med intens undervisning af to utroligt dygtige undervisere, der skubber, rykker og flytter dig som fotograf. Hvis du har behov for at udvikle dig selv fotografisk, findes der ikke noget tilsvarende.
Jiri Thomas
fotograf
Jeg er gået fra 1 til 1000
Jeg tror, jeg gik fra 1 til 100, da jeg første gang tog en workshop hos Helga. Nu med denne Master i Portrætfotografi er jeg nok nærmere 1000. Undervisningen er spændende og utrolig lærerig på alle fronter, gode opgaver, og efterkritikken er virkelig brugbar. Jeg kan kun anbefale at deltage, hvis man vil videreudvikle sig, flytte sine grænser og ud, hvor man ikke altid kan bunde.
Ingrid Riis
fotograf
THEILGAARD ACADEMY
Helga Theilgaard
Om Helga Theilgaard

Jeg er fotograf og har igennem de seneste 15 år stået bag en række markante landsdækkende udstillinger og bogudgivelser – senest med udstillingen “De Rodløse – vi der er tilbage”.

Derudover arbejder jeg med formidling i kunst og fotografi gennem workshops og foredrag og har hjulpet hundredvis af professionelle, selvstændige og spirende fotografer med at definere deres fotografiske sprog og få succes med deres billeder.


Jeg er uddannet hos Fotograf for Hendes Majestæt Dronningen Rigmor Mydtskov og fra Danmarks Fotografiske Billedkunstskole Fatamorgana.


Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig på

helga@theilgaardacademy.com eller

telefon 26 84 40 43

Michael Elmkjær Madsen
Om Michael Elmkjær Madsen

Jeg er fotograf og billedbehandler og Adobe Certified Expert i Photoshop.

Jeg er uddannet fotojournalist og har arbejdet som fotograf i over 20 år for magasiner, forlag og virkomheder.

Sideløbende hermed har jeg specialiseret mig i efterbehandling og retouchering af portrætter og finishing af fine-art prints til museer og udstillinger. Derudover arbejder jeg med egne værker.

Jeg har igennem en årrække undervist på bl.a. Fatamorgana, Danmarks Fotografiske Billedkunstskole og Fotografuddannelsen under KTS.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig på

michael@theilgaardacademy.com  eller

telefon 31 79 94 79